logo
Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 20. maj 2024

Tilføjet: 30. april 2024

Adresse

Midtjysk Efterskole

Vestergade 50

7361 Ejstrupholm

Kontakt

Forstander Bo Thorup, 2670 0624
Viceforstander Helle Nørregaard, 3032 5986

Læs mere om skolen

Besøg skolens hjemmeside
Efter sommerferien får vi brug for en lærer, som kan blive en del af vores fællesskab.

Du kommer til at undervise i fysik, og i linjefaget Friluftsliv (Nordisk). Faget sigter efter at gøre eleverne i stand til selv at tage på forskellige former for ture i den danske natur under alle forhold. Som fastansat lærer skal du også have en kontaktgruppe, som er elevernes ’familie’ under deres skoleår.

Vi tror på fællesskabets kraft og den dynamik, der opstår i fællesskaber. Vores lærere er Efterskolelærere med stort E, og vi lever og ånder for skolen - også på vagterne om aftenen og i weekenderne.

På Midtjysk er trivslen blandt eleverne en af vores vigtigste prioriteter, så du skal kunne pejle stemningen og tage dig af elever, som har brug for det. For at lykkes med det, skal du være i stand til at skabe gode relationer til både elever og deres forældre. Og til dine kolleger, selvfølgelig, for vi løfter i flok.

Send din ansøgning til midtjysk@midtjyskefterskole.dk senest mandag 20. maj kl. 12:00. Vi planlægger at holde ansættelsessamtaler tirsdag 4. juni.

Tiltrædelse 1. august 2024 eller efter aftale.

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og LC.

Hvis du vil vide mere om jobbet som fysik og friluftslærer, er du velkommen til at kontakte forstander Bo Thorup (mobil 26 70 06 24) eller viceforstander Helle Nørregaard (mobil 30 32 59 86).

Midtjysk Efterskole er en moderne efterskole solidt plantet i den midtjyske muld med Ejstrup Sø i baghaven. Skolen er bygget for og til unge, og vores elever kommer fra et bredt spekter af samfundets lag. Vi bor på Dialogens Vej, og det tager vi rimelig bogstaveligt. Vores pædagogik bygger på relationer, respekt for hinanden og samarbejde. Læs mere på www.midtjyskefterskole.dk